Vinterstøvler med membran, foer og greb i sålen

Vinterstøvler: sådan finder du et par, der holder hele sæsonen

Dansk vinter er sjældent den, støvlerne bliver markedsført til. Vi får ikke tør pulversne ved tyve graders frost — vi får slud, tøbrud, vandpytter med isskorpe og fortove drysset med vejsalt. Det er den virkelighed, dine vinterstøvler skal fungere i, og den stiller andre krav end en skiferie.

Konkret betyder det, at vandtæthed og greb ofte betyder mere end ekstrem isolering. En stævle, der er varm som en ovn, men suger vand til sig ved første pyt, er ubrugelig i februar. Denne guide går de egenskaber igennem, der faktisk afgør, om et par vinterstøvler holder — og hvilke af producenternes tal du roligt kan se bort fra.

Hvilke typer vinterstøvler findes der?

Kategorien er bredere, end den lyder. I den ene ende har du snowboots: høje, tykt forede støvler med gummibund, tænkt til sne og kulde og sjældent til andet. De er varme og vandtætte, men klodsede at gå langt i og for varme til en mild dag.

Så er der de forede vinterstøvler i læder, som ligner en almindelig støvle og kan gå på arbejde. De er den mest anvendelige type til danske forhold, hvor man skal både ind og ud. Vinterstøvler med kraftig vandresål sidder midt imellem og er gode, hvis du går meget. Endelig er der de forede gummistøvler, som er suverænt vandtætte og perfekte til slud og mudder, men som ikke ånder, så foden bliver klam på en lang dag.

Vælg efter, hvad du reelt laver om vinteren. De fleste har mere brug for en støvle til pendling i slud end til en time i sneen.

Vandtæt eller vandafvisende — forskellen betyder alt

De to ord bruges i flæng i markedsføring, men de er ikke det samme. En vandafvisende vinterstøvle har en overflade, som vandet perler af — indtil den bliver mættet, eller imprægneringen slides væk. En vandtæt vinterstøvle har en egentlig spærre, der holder vandet ude.

Spærren er enten en membran indbygget mellem yderside og for, eller den er selve materialet, som ved gummistøvler. Membraner som Gore-Tex og producenternes egne varianter skal lukke vand ude og samtidig lade fugt fra foden slippe ud. Det virker, men ikke ubegrænset: går du hurtigt i et par tætte vinterstøvler, kan du sagtens ende med våde sokker, uden at der er kommet en dråbe ind udefra.

Vær også opmærksom på, hvor vandet kommer ind. En membran hjælper ikke, hvis vandet løber ned over skaftkanten. Og syninger er svage punkter — en støvle med færre sømme forneden er alt andet lige bedre stillet.

Foret vinterstøvle: uld, fleece eller syntetisk isolering?

Foret er der, varmen kommer fra, men der er reelle forskelle. Uldfor og lammeuld isolerer godt, holder på varmen selv når det er lidt fugtigt, og lugter mindre end syntetiske alternativer. Til gengæld filter uld sig med tiden og bliver tyndere de steder, hvor der trædes mest.

Fleecefor er billigere, lettere og tørrer hurtigt, men isolerer knap så godt for tykkelsen. Syntetisk isolering af typen Thinsulate og lignende giver meget varme for lidt volumen, hvilket er en fordel i en støvle, der ikke skal se ud som en astronautstøvle.

Vigtigst er dog en pointe, mange overser: fôrets tykkelse betyder mindre end luften omkring foden. Det er det stillestående luftlag, der isolerer, så en tætsiddende støvle med tykt for er koldere end en med lidt plads. Klemte tæer bliver kolde tæer, uanset hvad der står på mærket.

Sålen afgør, om vinterstøvlerne dur på is

Grebet er den egenskab, der bliver overset, indtil man ligger ned. En vintersål skal have to ting: et mønster, der kan kaste sjap og sne af sig, og en gummiblanding, der ikke bliver hård i kulden.

Gummiblandingen er nøglen. Meget gummi bliver stift, når temperaturen falder, og stift gummi griber ikke — det er derfor, en sommersko kan føles som teflon på et koldt fortov. Dybe, åbne lameller og et groft mønster hjælper på sne og sjap, mens fintskårne riller giver mest på våd is.

Ingen almindelig vintersål er sikker på blank is. Skal du gå på isglatte stier, er broddeklodser eller påsatte brodde det, der virker — ikke et bedre mønster.

Læder, ruskind eller tekstil?

Læder er stærkt, formes efter foden og kan vedligeholdes i årevis. Fuldnarvet læder er det mest holdbare, og en lædervinterstøvle, der bliver passet, er ofte den billigste løsning over tid, selv om den koster mere i indkøb.

Ruskind og nubuck ser godt ud, men er mere udsatte: overfladen suger, pletter fra vejsalt sætter sig, og de skal imprægneres langt oftere. Tekstil og syntetiske materialer er lette, billige og tørrer hurtigt, men slides typisk hurtigere i tå og hæl. Gummibund med tekstilskaft er en klassiker på snowboots og fungerer fint til formålet.

Skaftets højde og lukningen

Et højt skaft holder sne og sjap ude og er en fordel, hvis du færdes uden for fortovene. Til gengæld er høje vinterstøvler tungere, varmere og mere besværlige at få af og på — og skal du ind og ud af butikker og bus hele dagen, er en ankelhøj støvle mere praktisk.

Lukningen fortjener også et øjeblik. Snørebånd giver den bedste kontrol over pasformen og lader dig stramme over vristen, så foden ikke skøjter frem i støvlen ned ad bakke. Lynlås er hurtigere, men er også den del, der oftest går i stykker, og et potentielt indgangspunkt for vand. Mange gode vinterstøvler kombinerer de to.

Størrelse og pasform: vinterstøvler skal have luft

Den hyppigste fejl ved køb af vinterstøvler er at købe dem i samme størrelse som sine sommersko. Vinterstøvler skal bruges med tykkere sokker, og de skal have plads til det luftlag, der holder foden varm.

Prøv støvlerne med de sokker, du faktisk kommer til at gå i. Der skal være plads til, at tæerne kan bevæge sig, og en tommelfingerregel er lidt luft foran den længste tå, når du står op — foden bliver længere, når du belaster den. Hælen skal derimod sidde fast; løfter hælen sig, får du gnavesår. Prøv gerne sidst på dagen, hvor foden er størst, og gå et par minutter rundt, ikke bare stå stille.

Har du brede fødder eller høj vrist, så kig efter mærker, der angiver vidde. Det er ikke løsningen at gå en størrelse op — så bliver støvlen for lang, og du får en dårlig afvikling.

Vinterstøvler til børn

Børns vinterstøvler slides hårdere og vokses hurtigere ud af end voksnes. Her tæller det praktiske: kan barnet selv komme i dem? Velcro og en bred åbning gør en forskel i garderoben, hvor ingen voksne når rundt til alle.

Lad være med at købe alt for store støvler for at strække sæsonen. En støvle, foden svømmer rundt i, giver dårligt greb og faktisk køligere fødder, fordi barnet ikke kan gå ordentligt. Lidt vokseplads er fornuftigt, meget er kontraproduktivt. Tjek også, hvor let de er at få af igen — våde, forede støvler kan sidde fast som en trækprop — og kig efter refleks, hvis barnet går selv i mørket.

Temperaturangivelser på vinterstøvler skal tages med et gran salt

Mange vinterstøvler er mærket med en temperatur — en angivelse af, hvor koldt de skulle kunne klare. Det er værd at vide, at der ikke findes en fælles, bindende standard for, hvordan de tal fremkommer, og de kan derfor ikke sammenlignes direkte på tværs af mærker.

Tallene forudsætter desuden noget, der sjældent passer: at du bevæger dig, at sokken er den rigtige, og at støvlen sidder rigtigt. Står du stille på en perron i tyve minutter, føles den samme støvle helt anderledes end på en gåtur. Brug angivelsen som en grov indikation af, hvor i sortimentet støvlen ligger — ikke som et løfte.

Vejsalt, slud og vedligeholdelse af vinterstøvlerne

Vejsalt er vinterstøvlens værste fjende. Det trænger ind i læderet, og når vandet fordamper, bliver saltet tilbage som hvide render — og salt udtørrer læderet, så det bliver stift og revner. De hvide skjolder er ikke bare grimme; de er et varsel.

Modtrækket er enkelt og gratis: tør støvlerne af med en fugtig klud, når du kommer hjem fra en saltet vej. Imprægnering skal fornys — hvor ofte afhænger af, hvor meget du går, og hvilket materiale støvlen er lavet af. Brug et middel beregnet til materialet; ruskind og glat læder skal ikke have det samme. Til glat læder holder en fedtcreme eller lædervoks materialet smidigt henover sæsonen.

Tørring og opbevaring uden for sæsonen

Våde vinterstøvler skal tørre langsomt. Sætter du dem på radiatoren eller foran brændeovnen, tørrer læderet for hurtigt, krymper og bliver skørt, og limninger kan slippe. Det er sådan, folk ødelægger et par gode støvler på én aften.

Tag i stedet indlægssålen ud, løsn snørebåndene, og lad støvlerne stå ved stuetemperatur med god luft omkring. Krøllet avispapir eller en skotræsblok suger fugten og holder faconen. Går du i det samme par hver dag, tørrer de aldrig helt op indeni — to par, der skiftes, holder mere end dobbelt så længe. Ved sæsonens slutning: rens, imprægnér, og pak dem tørt og luftigt væk — ikke i en plastikpose i et fugtigt kælderrum.

Hvad får du mere for pengene i dyre vinterstøvler?

De billigste vinterstøvler er typisk syntetiske, limede og med en enkel sål. De kan sagtens klare en mild sæson, men de er sjældent rigtigt vandtætte, og sålens gummi bliver ofte hårdt i kulden. Skal støvlen bruges få gange, kan det være rationelt nok.

I mellemklassen kommer det, der batter: en rigtig membran eller ordentligt læder, et gennemtænkt for og en sål udviklet til kulde. Det er her, de fleste får mest for pengene. I den dyre ende betaler du for holdbar konstruktion — kraftigt læder, syninger frem for ren limning, og en sål der undertiden kan skiftes. Det er velanbragt, hvis du går meget, og spild af penge, hvis støvlerne står i skabet elleve måneder om året.

Typiske fejlkøb, når man køber vinterstøvler

De fleste ærgrelser kunne være undgået i prøverummet. Vinterstøvler bliver købt til en forestillet vinter frem for den, man rent faktisk får.

• Købt i sommerstørrelse og prøvet med tynde strømper
• Snowboots til pendling, hvor foden koger, så snart man kommer indenfor
• Ruskind valgt til saltede fortove uden plan for imprægnering
• Fokus på isoleringstal frem for på sålens greb
• Købt for store til børn, så de hverken går eller griber ordentligt
• Tørret på radiatoren og ødelagt inden anden sæson

Ofte stillede spørgsmål om vinterstøvler

Kan man gøre gamle vinterstøvler vandtætte igen?

Imprægnering kan genoprette den vandafvisende overflade, og det hjælper mærkbart. Er en membran først revnet, eller er sålen sluppet fra skaftet, kan imprægnering ikke redde den — det er en reparation, ikke et spraydåsejob.

Hvor længe holder et par vinterstøvler?

Det afhænger helt af materiale, brug og vedligehold, og der findes ikke et tal. Læderstøvler, der renses og plejes, holder typisk langt flere sæsoner end syntetiske — men den mest afgørende faktor er, om de får lov at tørre ordentligt mellem brug.

Er uldsokker altid bedst i vinterstøvler?

Uld isolerer godt og holder varmen, selv når den er fugtig, og er derfor et godt valg. Men en tyk sok i en støvle uden plads gør mere skade end gavn — sokken skal passe til støvlens rummelighed, ikke omvendt.

Kan vinterstøvler bruges hele året?

Ikke hensigtsmæssigt. Foret gør dem for varme, når temperaturen kommer op, og den bløde vintersål slides hurtigere på tør asfalt. Støvlerne holder længere, hvis de får en pause.